40 ÅR HOS DANSK STÅLMONTAGE!
– INTERVIEW MED SMED, ALLAN STAMPE FORBERG
Allan Stampe Forberg har været en del af Dansk Stålmontage i 40 år, og hans rejse i virksomheden startede allerede som barn, hvor han fulgte med sin far, Leo, på arbejde. Leo var medejer af virksomheden, og det lå derfor naturligt, at Allan fik sin første rolle i virksomheden som fejedreng i 1985. I 1987 kom han i lære som blikkenslager/VVS-montør, hvor han bl.a. arbejdede meget på Fynsværket. Efter 4,5 års læretid fortsatte han i blik- og rør-afdelingen, indtil den blev nedlagt, og han specialiserede sig derefter som rustfri smed. Han har løbende taget de nødvendige certificeringer for at leve op til branchens stigende krav.
At have været i samme virksomhed i så mange år vidner både om stabilitet og et godt arbejdsmiljø, hvor man føler sig hjemme. For Allan har Dansk Stålmontage altid været en fast del af hans hverdag, og han har aldrig haft et job andre steder. Han har set virksomheden udvikle sig og kollegaer komme og gå – fra en tid, hvor der var op mod 70 ansatte, til i dag, hvor der er omkring 22 smede og 10 ansatte i administrationen. Men én ting har ikke ændret sig: hans engagement og punktlighed. “Det kan tælles på én hånd, hvor mange gange jeg er kommet for sent i løbet af de 40 år.”
En af de største udviklinger, Allan har set, er forbedringen af sikkerheden. “Vi er blevet bedre til at passe på os selv,” fortæller han. Allan har selv oplevet rygproblemer og andre afledte sygdomme, men heldigvis har han mulighed for behandlinger gennem sin pensionsordning. Der er i dag også mere fokus på medarbejdernes sundhed, hvilket er en positiv udvikling.
Fællesskabet i virksomheden har altid været stærkt, men kulturen har ændret sig lidt. Tidligere var der flere fyraftensøl, hvilket skabte en anden stemning i forhold til i dag, hvor der er fokus på flere forskellige sociale arrangementer for alle i virksomheden. Det gør fællesskabet stærkere og Allan sætter pris på kollegaerne og det daglige samarbejde.
Fagligt har der også været ændringer. Tidligere arbejdede han mere med sort stål, mens han i dag primært arbejder med rustfri stål. Selve opgaverne er dog stort set de samme, men der er kommet større krav til kvalitetskontrol og dokumentation. “Der er meget mere fokus på kontrol og tests nu, men kunderne ved, at vi leverer kvalitet. Der er ikke så meget at komme efter hos DSM, og det ved kunderne,” siger Allan med stolthed.
Når han tænker på fremtiden, forestiller han sig ikke de store ændringer i branchen, da smedearbejdet stadig kræver håndværksmæssig præcision, som robotter ikke kan erstatte. Han ser dog en mulig udvikling inden for teknologi og kvalitetskontrol: “Jeg bruger ikke computer, men jeg kan godt se, at fx AI måske kan gøre en forskel fremadrettet.”
For Allan har det altid været vigtigt at være pligtopfyldende, og det er noget, han forsøger at videregive til de lærlinge, han arbejder med: “Læg telefonen væk!” – Siger Allan som hans bedste råd til de unge. Da han mener, at det er vigtigt at være fokuseret og gøre sit bedste, når man er på arbejde. Han har tidligere været med på opgaver i udlandet, blandt andet i Singapore og Kina, hvilket var spændende oplevelser. Nu rejser han ikke så meget mere, men han har en kommende 14-dages tur til Spanien, hvor de skal renovere et tørrekammer med brug af Dansk Stålmontages egenudviklede alu-platform til siloer.
Når han ser fremad, har han ikke de store ønsker og forventninger til forandring. ”Jeg har jo ikke prøvet andet – så ved ikke, hvad det skulle være,” smiler Allan. Dog kan han godt høre fra kollegaer, der har erfaring fra andre virksomheder, at der findes maskiner og værktøjer, der kan gøre en forskel. Han regner med at blive hos Dansk Stålmontage, så længe han kan holde til det. “Nu har jeg også de unge til at hjælpe mig, så jeg bliver lidt skånet,” siger han med et smil.
Arbejdslivet er blevet en rutine, og selvom han til tider beskriver det som lidt kedeligt, er det en vane at tage på job hver dag – og han er glad for at på arbejde. ”Ellers havde jeg jo ikke været her i 40 år” – griner han og slutter: “Jeg fortsætter, så længe kroppen kan holde til det.”